Kvinde, Kend Din Styrketræning

På trods af ligestillingdebat og feministernes kampråb, så angriber mange kvinder stadig deres træningsprogram som den stereotype “pige”: når vi tropper op i fitness centret, tripper vi nervøst forbi styrketræningsinstrumenterne og ind til Zumba eller Pilates. Synet af overdimensionerede tyrenakker spreder frygt for tab af feminine træk og overanstrengelse. Flere og flere kvinder vælger at benytte et par galaxy leggings til fitness, det giver opmærksomhed og viser dine kvindelige fromer frem.

Men der tager vi fejl! Pumpet.dk har samlet 8 punkter omkring styrketræning som du bør vide, når du nu overvejer at slutte dig til pumperne.

1// Samme træning = ingen fremgang:

I forhold til vægttab, bedre kondition, ja, alle former for målsætninger når det kommer til træning, så er det udvikling der driver resultaterne. Derfor hjælper det ikke at løbe den samme tur rundt i parken, eller tage det samme hold to gange om ugen – så snart din krop har vænnet sig til den specifikke anstrengelse, så kommer du ikke videre. Det samme gælder for styrketræning. Øget muskelmasse giver øget forbrænding, så du er nød til at stimulere musklerne regelmæssigt og varieret hvis du ønsker at udvikle din kondition.

2// Frygt for overanstrengelse:

Der florerer en fordom om, at kvinder har tendens til at bruge for lidt vægt ved styrketræning. Ideen om “feminin skønhed” dikterer, at det ikke skal se ud som om man går til den i træningscenteret, da det er ufeminint at anstrenge sig. Da styrketræning i et center også ofte foregår i et åbent miljø, er der ikke mange kvinder der ser frem til at skære grimasser side om side med pumpe-Per og gutterne. Disse tendenser har det med at påvirke hvilke motionsformer er for mænd, og hvilke der er for kvinder, og det er latterligt. Måske tager det noget overvindelse, men piger må lære, at det godt må være lidt grimt og lidt anstrengende at se godt ud.

3// Utålmodighed overfor resultater:

Det er en grov generalisering at påstå, at kvinder er påvirket af deres med-kvinder, men for dem der kan relatere til problemet – så er det ikke pisse fedt at give den gas i 14 dage ved siden af en trænet prinsesse, og stadig føle sig utilstrækkelig. Hvis der ikke er megen synlig resultat indenfor en rimelig periode, så er der mange der mister modet og giver op. Derfor er det vigtigt at du før start indstiller dig på, at træning tager tid, og at det er nyttesløst at sammenligne din udvikling med andres.

4// Mystiske muskel myter der skal aflives:

Desværre vrimler det med fejlinformation om styrketræning som giver kvinder ekstra grunde til at holde sig væk. Her er de vigtigste du ikke skal falde for.

  • Kvinder skal ikke løfte så meget som mænd: Pjat! Det nytter ikke at holde sig tilbage, hvis du faktisk kan løfte mere end sidemanden. Det er derudover et underligt måleforhold, da mænd (på samme måde som kvinder) kan være på meget forskellige konditionsniveauer. Pres dig selv og glem alt om, hvad der forventes.
  • Dine muskler bliver kæmpe store: Genetisk set er det for de fleste piger enormt svært at få store, markerede muskler – netop fordi de er kvinder. Testosteron giver det overdimensionerede look, og da kvinder ikke har særlig meget af det mandlige hormon naturligt, så giver det sig selv. De kvindelige bodybuildere som mange associerer med styrketræning, indtager hormonet kunstigt for at få deres størrelser, så medmindre du snacker i mandlige kønshormoner, har du intet at frygte.
  • Din bryster skrumper af brysttræning: Først of fremmest skal det slås fast, at der ikke er noget der hedder punktforbrænding. Din krop styrer helt uafhængigt af din indsats, hvor den vil tære fedt fra – hvilket vil sige, at intens fokus på mave- eller balleområdet giver dig større og stærkere muskler; men ikke nødvendigvis flad mave og markerede lår. Der er piger som frygter at miste fedtvævet, og derved omfanget, i deres bryster, men det er en fejlfortolkning. Du kan i princippet miste lige så meget fedt i brysterne ved løbetræning som ved brysttræning. Til gengæld så har veltrænede brystmuskler den fordel, at de gør hele området fastere og det er ikke til at kimse af.
  • Når du stopper med at styrketræne bliver musklerne til fedt: Denne misforståelse skal også manes i jorden. Muskler kan ikke blive til fedt og fedt bliver ikke til muskler. Når du stopper med at træne svinder musklen ind, da dens ydeevne ikke er påkrævet i samme omfang. I det den svinder, så sænker det din forbrænding og hvis du samtidig spiser lige så meget som før du stoppede med at træne, så sætter den ekstra energiindtagelse sig som fedt. Det er selvfølgelig surt, men i princippet er det en udvikling du helt selv kan styre.

5// Kosten er konge:

Når man har sat sig for seriøs styrketræning, er det vigtigt at kosten følger med. Mange kvinder mikser fejlagtigt ekstrem kur med ekstrem træning, og det er en farlig blanding, hvis man ønsker langsigtet, stabilt vægttab og styrke. Grundet punkt 2, er kvinder, som påvirkes af fordommene omkring træning, ofte fanget i en diætrutsjebane som resulterer i lavt stofskifte, dårlig kondition og høj fedtprocent i forhold til muskelmasse.

Din evne til at udnytte styrketræning afhænger altså af din kost. Hvis du ønsker en bedre fedtprocent, skal du arbejde for at tabe mest fedt mens du taber MINDST muskelmasse, og det styres meget af hvad du spiser. Lad dig derfor ikke forføre af tanken om hurtigt vægttab ved lav-kcal diæt eller fravælgelse af madgrupper. Du skal spise varieret nok til at kunne restituere musklerne og holde et stabilt blodsukker, så du ikke crasher under træning. Sørg for at spise 1-2 timer før du træner, gerne noget fiberrigt, og umiddelbart efter du har trænet, helst proteiner.

6// Mere muskelmasse = bedre forbrænding:

Ud over at styrketræning former kroppen, så har den øgede muskelmasse en anden meget nyttig bonus. Jo større din muskelmasse er, jo højere er din kalorieforbrænding. Dit hvilestofskifte forøges i og med at du stimulerer dine muskler, og det fortsætter i op til 24 timer efter træning, hvilket betyder at du først og fremmest forbrænder mere end ved konditionstræning, men også forbrænder løbende – selv når du sidder stille.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)



Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>